Coaching

Vi tilbyder ledercoaching/sparring til ledere eller lederteamet som ønsker udvikling. Vores coaches har en bred erfarings- og uddannelsesmæssig baggrund hvilket betyder at vi kan håndtere mange forskellige problemstillinger og behov.

Fælles for alle coaches er, at de coacher/sparrer ud fra et tillidsbaseret grundlag hvilket har til formål at øge mængden af tillid. For via tillid at; bygge stærke relationer, skabe involvering, øge mangfoldigheden samt at skabe en ramme hvor det er muligt at udvise tillid via bl.a. selvledelse. Konceptet er med succes anvendt i forskellige udviklingssituationer: ved organisationsændringer; ved etablering og udvikling af leder- og medarbejderteams; ved effektiviseringsprocesser (lean); ved omstrukturering (downsizing) etc.

Vi tager altid udgangspunkt i den aktuelle problemstilling som lederen/lederne står i, og skræddersyr processen så den passer til lederen og organisationen. Ligeledes bruger vi ofte temaer i sessionerne som målretter processen mod en mere tillidsbaseret lederstil.

Mange virksomheder oplever disse år store forandringer, grundet nedskæringer, omstrukturering eller behovet for at effektiviserer

Vi har haft rigtig gode resultater med at håndtere forandringer og omstruktureringer med tillidsbaseret ledelse- og samarbejdsmetoden. Metoden er en videreførelse af værdibaseret ledelse. Formålet er at øge mængden at tillid i relationerne såvel som i organisationen – for derved at opnå en mere effektiv kerneydelse. Forandringer gennemføres smidigere og mere effektivt, når der er en høj grad af tillid hos aktørerne i organisationen. Derfor skal ledere have indsigt i, hvordan man skaber de bedste forudsætninger for forandringsprocessen samt at etablere selvledelse, som gør at forandringsparatheden stiger. Selvledelse giver muligheden for øget delegering og ansvarlighed hos den enkelte medarbejder. Forudsætningen herfor er imidlertid, at lederne bruger tillid i deres egen ledelse.

Tillidsbaseret Ledelse består af mange elementer som kan bruges enkeltvis eller sammensættes til et helt forløb. Uanset om det er en workshop eller et forløb arbejder vi altid med den enkelte, med gruppe og organisationen. Vi skræddersyr forløbene til den enkelte virksomhed, men det er også muligt at ”plukke” enkelte kurser ud alt efter behov og ønske.

Forløbet kan indeholde individuelle sparrings sessioner, fællessessioner for lederteamet samt en organisatorisk proces som danner ”rammen” om den nye struktur. Forløbet sammensættes ud fra behov og ønske. Sessionerne kunne eksempelvis omhandle emnet tillid; herunder, selvledelse, strategi og struktur, rolleafklaring, team mangfoldighed, kerneydelsen mv.